Aftalevilkår
Off Season
1. Parter
Aftalen indgås mellem Jakob Eberhardt Egholm / Seven Coaching, CVR-nr. 43658379, Blegdammen 3, 4300 Holbæk, jakobegholm@sevencoaching.dk, og den person, der køber programmet.
2. Produktet
Off Season er et digitalt træningsprogram på seks uger, der leveres og gennemføres via TrainingPeaks. Programmet indeholder færdige cykeltræninger, styrketræning og beskrivelser til alle træningspas.
Det konkrete indhold fremgår af beskrivelsen af det enkelte program på Seven Coachings hjemmeside.
3. Pris og betaling
Prisen fremgår af produktsiden og er inklusive moms. Der er tale om et engangskøb for hele forløbet, ikke et abonnement. Betaling sker ved købet.
4. Levering
Programmet leveres digitalt. Kunden modtager efter købet besked om, hvordan programmet gøres tilgængeligt i kundens egen TrainingPeaks-konto.
Kunden skal selv have en TrainingPeaks-konto samt en wattmåler for at kunne gennemføre programmet som beskrevet.
5. Fortrydelsesret ved digitalt indhold
Ved køb af digitalt indhold har kunden som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra købet.
Ønsker kunden at få adgang til programmet med det samme, skal kunden udtrykkeligt anmode om det og samtidig anerkende, at fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen er påbegyndt. Dette bekræftes ved købet.
Anmoder kunden ikke om det, leveres programmet efter udløbet af fortrydelsesfristen.
Fortrydelse sker ved at skrive til jakobegholm@sevencoaching.dk inden fristens udløb.
6. Brugsret
Programmet er til kundens eget personlige brug. Det må ikke deles, videresælges eller offentliggøres.
7. Ansvar
Al træning foregår på kundens eget ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at være sundhedsmæssigt egnet til fysisk aktivitet og for at reagere på sygdom, skader eller andre symptomer, der kan gøre træning uhensigtsmæssig.
8. Persondata
Seven Coaching behandler kundens oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
9. Tvister
Uoverensstemmelser søges løst i mindelighed. Kan det ikke lade sig gøre, afgøres sagen efter dansk ret ved de kompetente danske domstole.
Version 2026-08